Kommunikation med kroppen



1) Kropslig kommunikation

  • Kropslig kommunikation handler om at kunne tale sammen med kroppen. Det kræver, at I er rolige i kroppen og opmærksomme på hinandens bevægelser. I skal fx kunne følge hinandens bevægelser og reagere på kroppens signaler. 
    Gå tæt ved siden af hinanden uden at røre. I skal ikke kigge på hinanden, men kun mærke hinanden gennem siden af kroppen. I kan gå forlæns, baglæns, til siden og stå stille. Den ene bestemmer, den anden følger med, uden at I taler sammen. I skal følges så præcist, at det ser ud som om, I har aftalt en bane.
2) Føreren 

  • Stil jer overfor hinanden med kontakt mellem fingerspidserne på begge hænder. Den ene fører den anden rundt i rummet. Prøv med åbne og lukkede øjne. Med og uden musik. Når I er den, der fører, så se, om I kan føre jeres makker både ved at skubbe og trække.