De olympiske lege

 
De antikke olympiske lege
De olympiske lege har deres oprindelse i oldtidens Grækenland, hvor de første gang blev afholdt for mere end 2000 år siden. Her samledes græske mænd hvert fjerde år for at kæmpe til ære for de græske guder. De antikke olympiske lege blev afholdt med fire års mellemrum i 1169 år, indtil en kristen kejser i år 393 e.Kr. forbød afholdelsen af legene.

De moderne olympiske lege
Ca. 1500 år efter, at afholdelsen af de olympiske lege blev forbudt, genopfandt den franske baron, Pierre de Coubertin, de olympiske lege. De første moderne olympiske lege blev afholdt i 1896 i Athen i Grækenland.
Der er to år imellem hvert OL, og da legene skiftevis afholdes om sommeren og om vinteren, er der således sommer OL hvert 4. år og vinter OL hvert 4. år. Idrætsgrenene ved sommer og vinter OL er forskellige.
Idrætsgrene ved sommer OL
 
Bueskydning, atletik, badminton, basketball, beach volleyball, boksning, kano/kajak, BMX cykling, mountain bike, landevejscykling, banecykling, dykning, ridning, fægtning, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, hockey, judo, moderne, femkamp, roning, rugby, sejlsport, skydning, svømning, synkronsvømning, bordtennis, taekwondo, tennis, trampolin, triatlon, volleyball, vandpolo, vægtløftning, brydning.

I 2020 vil skateboard, surfing, sportsklatring og karate også være på det olympiske program.
Idrætsgrene ved vinter OL

Alpin ski, skiskydning, bobslæde, langrend, curling, kunstskøjteløb, freestyle ski, ishockey, kælk, nordisk kombineret, skøjteløb, skeleton, skihop, snowboard.



Værdier og ”olympisk ånd”
Pierre de Coubertin havde en idé om, at vi kunne undgå krig, hvis mange lande gik sammen om at dyrke idræt. Derfor blev de moderne olympiske lege symbol for fællesskab, venskab og fred mellem mennesker og kom til at handle om mere end bare idræt. Coubertin ville have, at både rige og fattige skulle kunne deltage i legene, og for ham handlede legene ikke kun om at vinde, men om at deltage og om at kæmpe godt.
Traditioner og ritualer 
Grupper på 3-5 personer.

De olympiske lege handler om mere end bare idræt. I skal nu undersøge, hvad de mange traditioner og ritualer knyttet til de olympiske lege betyder.

  • Fordel følgende overskrifter imellem grupperne:

    Indmarch, den olympiske ed, den olympiske fakkel, det olympiske flag (ringene), den olympiske hymne, afslutningscermoni, Motto:


  • Undersøg gruppevis jeres område, og find ud af, hvilke normer og værdier der ligger til grund herfor.
  • Lav en fælles ”padlet” med stikord til hvert af områderne.
  • Lav en fælles opsamling i klassen, hvor I deler jeres viden om normer, værdier, ritualer og traditioner i forbindelse med de olympiske lege.

Lær mere om de olympiske lege:
www.olympic.org (på engelsk)