Idrætten i samfundet

Idrætten i samfundet handler om:
  • samspillet mellem samfund og idrætskultur 
  • forskellige måder at organisere idræt på 
  • hvordan nye samfundstendenser er med til at udvikle idrætskulturen
  • det politiske fokus. Bl.a. de sundhedsmæssige gevinster ved at dyrke idræt.
Det danske samfund har en lang tradition for at dyrke idræt, og vi er blandt de mest idrætsaktive befolkninger i verden. Fundamentet for dansk idræt er foreningsidrætten. De første foreninger opstod som skytteforeninger i 1800-tallet. Her var det hovedsageligt våbentræning og militære øvelser for mænd, der blev udøvet. Senere opstod de første gymnastikforeninger, hvor kvinder også fik mulighed for at dyrke idræt. I dag er mulighederne mange, og vi kan tale om organiseret, uorganiseret, selvorganiseret og kommerciel idræt. 
Fra venstre i de fire kolonner står der: 1) organiseret idræt, foreningsidræt, DF og DGI. 2) Uorganiseret idræt, det vi gør på egen hånd, fx løber en tur eller cykler i skole. 3) selvorganiseret, grupper der opstår pga. fælles interesse. Fx streetaktivitetet som ikke er i klubsammenhæng. 4) kommerciel, idrætsaktiviteter i fitnesscentre.
Den organiserede idræt handler om foreningsidrætten. DGI og DIF er to hovedorganisationer i Danmark, som hver især dækker over en lang række idrætsgrene.

Den uorganiserede idræt handler om de, der fx cykler, løber eller svømmer på egen hånd, når de har tid og lyst til det. 

Den selvorganiserede idræt handler om de grupper, der opstår, når nogle med samme interesse mødes og dyrker idræt sammen i et uforpligtende fællesskab. Det kan fx være street-aktiviteter som ikke er i klubsammenhæng fx streetbasket, parkour og skateboarding. 

Kommerciel idræt handler om den idræt, vi fx dyrker i fitnesscentre. 

Gennem tiden har den danske idrætskultur opbygget værdier som dannelse, sundhed, demokrati, fællesskab, frivillighed og integration, og idræt spiller på forskellig vis en vigtig rolle i mange danskeres liv.


Politikerne ønsker, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation.
Derfor har de formuleret seks idrætspolitiske sigtelinjer. De handler om: 
  1. at idræt skal være for alle 
  2. at idræt skal medvirke til at forbedre danskernes sundhed, hjælpe socialt udsatte og være en vej til integration af udlændinge i Danmark 
  3. at vi skal passe på idrættens værdier ved fx at bekæmpe doping og matchfixing
  4. at idræt skal bidrage til læring, trivsel og dannelse i og uden for skolen 
  5. at vi skal arbejde for at skabe gode rammer for at dyrke idræt i Danmark. Der skal bl.a. være gode muligheder for at bruge naturen og byrummet til at dyrke idræt 
  6. at store idrætsbegivenheder er vigtige, fordi de er med til at skabe kulturelle oplevelser, national stolthed og en særlig fællesskabsfølelse for det danske samfund. Derudover trækker store idrætsbegivenheder også turister til landet.