I dette forløb arbejdes der med indholdsområdet ”Løb, spring og kast” i tæt samarbejde med indholdsområderne ”Idrætten i samfundet ” og Normer og værdier". Gennem teoretiske tekster og undersøgende øvelser skal eleverne tilegne sig grundlæggende viden om idrættens organiseringsmuligheder, dansk idrætskultur og foreningslivet i Danmark. Samtidig skal eleverne udvikle forståelse for normer, værdier og etik i idrætslige sammenhænge gennem undersøgende og reflekterende øvelser omkring de olympiske lege og i arbejdet med organiseringen af  eget klasse-OL. 

Eleverne introduceres løbende for nye fagbegreber. Kendskabet til og forståelsen af fagbegreberne understøttes af skriftlige og mundtlige øvelser, hvor eleverne trænes I at anvende de nye begreber. Teori og praksis indgår i tæt samspil, og elevernes egne erfaringer inddrages i undervisningen, således at indholdet gøres relevant for den enkelte.
Eleverne skal arbejde praktisk og reflekterende med deres tekniske færdigheder inden for fire olympiske atletikdiscipliner: 800 m løb, kuglestød, hækkeløb og længdespring. I dette arbejde indgår brugen af digitale værktøjer til at udføre fejlretning og bevægelsesanalyse af den enkelte elevs løbe-, spring- og kasteteknik.

Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i de, af ministeriet bestemte, færdigheds- og vidensmål for idræt på 8-9. klassetrin

Varighed: 10 lektioner
Tema: Idræt i samfundet
Klassetrin (vejledende) 8. klasse

Lektionsplan

Lektion

Elevtekst

Øvelser

1+2

Introduktion

Læringsmål

Løb, spring og kast

Idrætten i samfundet

De olympiske lege 

Olympiske discipliner: 800m



De olympiske lege
  • Traditioner og ritualer

800 m løb

3+4

IOC

Snyd/doping

Fairplay og konkurrence

Olympiske discipliner:
Kuglestød

Snyd/doping

  • Doping - er det ok?

Fairplay og konkurrence
  • Kapløb

Kuglestød
  • Kuglestød - stødeteknik
  • Kuglestød - stående 
  • Kuglestød med glideteknik


5+6

OL er meget andet end sport

Organisering af klasse-OL – normer, værdier og regler

Olympiske discipliner:
Hækkeløb

Start fra startblok


Makkersamtale

Organisering af klasse-OL
  • Normer og værdier
  • Regler for konkurrencen

Træn din teknik - start fra startblok
  • Find bagerste ben
  • Start fra startblok

Træn din teknik - hækkeløb 
  • Første ben
  • Andet ben
  • Rytme

Passage hækken

7+8

Organisering af idræt i Danmark 

Olympiske discipliner: Længdespring

Organisering af idræt i Danmark
  • DIF  og DGI samarbejder
  • Eliteidræt og folkeidræt


De fire faser i længdespring
  • Tilløb
  • Afsæt - små afsæt
  • Afsæt - små forhindringer
  • Svæv - spring uden tilløb
  • Landing og det færdige spring

Organisering af klasse-OL
  • Klasse -OL


9+10

Afvikling af klasse-OL

Evaluering

  • Evaluering af tema
  • Evaluering af læringsmål
  • Tænk tema og praksisprogram sammen

Tjek


Undervisningen bør som altid starte med en opvarmning. Her kan det være hensigtsmæssigt med en opvarmning, der:
  • får pulsen op og skaber varme i kroppen. Øvelser med fokus på belastning af kroppens kredsløb, muskler og led
  • gør eleverne trygge, koncentrerede og glade. Fælles øvelser i rundkreds, følg lærer, høj energi, velkendte øvelser, legeprægede aktiviteter, mærke efter i kroppen 
  • lægger op til en høj grad af samarbejde. Øvelser parvis, i mindre grupper, hele klassen sammen. Fx følg hinanden, løse opgaver sammen, lege sammen
  • er målrettet det efterfølgende arbejde. Øvelser med fx kropsspænding, balancer, kropslig kommunikation.
Opvarmningen kan med fordel anvendes i flere lektioner i træk evt. med udskiftning af en enkelt øvelse.

Specifik opvarmning målrettet løb
Øvelserne varmer kroppen op til løb og træner løbeteknikken. De kan med fordel anvendes i forbindelse med 800 m løb (lektion 1+2), hækkeløb (lektion 5+6) og længdespring (lektion 7+8).
Introducer øvelserne isoleret og langsom på stedet til at starte med, så eleverne kan prøve dem af. Nogle kan have svært ved de øvelser, der stiller krav til koordinationen. 

Læg særligt vægt på, at eleverne svinger med armene, og at de skal lande og sætte af på forfoden. De skal forestille sig, at foden er en fjeder, som aktiveres, når forfoden rammer jorden.

Udfør øvelserne fra sidelinje til sidelinje:

  1. Jog på stedet – fokus på fjedring i fodleddet)
  2. Løb med museskridt – fokus på forfod
  3. Høje knæløft – fokus på forfod
  4. Hælspark – fokus på forfod og at hælen rammer undersiden af ballen
  5. Gadedrengeløb – fokus på fjedring i fodled, at trække knæet op og at svinge armene
  6. Tinsoldat (Sving lige ben frem som en soldat, der marcherer stivbenet. Læg overkroppen en anelse tilbage)
  7. Gå med meget lange skridt – fokus på fremdrift og er desuden styrkegivende
  8. Sidelæns løb med kryds skiftevis for og bag – fokus på koordination
  9. Jump squat – fokus på forfod og afsæt. Stræk armene op over hovedet i opadbevægelsen.
  10. Kombination af jog og knæløft: jog to skridt og løft knæet på 3. skridt. Fortsæt rytmen, så det skiftevis er højre og venstre knæ, der løftes – fokus på koordination
  11. Kombination af jog og hælspark: som ovenfor
  12. Kombination af øvelse 10 og 11: jog to skridt og løft knæet på 3. Skridt. Fortsæt rytmen men lav hælspark med modsatte ben. Rytmen bliver således 1-2-knæ-1-2-hæl-1-2-knæ-1-2-hæl… osv. 
  13. Samme som ovenfor, men start med modsatte ben.
Kør programmet igennem 3-4 gange. Udfordr eleverne ved at udføre øvelserne i baglæns løb

Inddrag eleverne
I kan evt. inddrage eller videreudvikle de opvarmningsprogrammer, som eleverne udarbejdede i ”Opvarmnings til musik” i 7. klasse. Eller I kan repetere principperne for opvarmning, og eleverne kan få til hjemmeopgave, at planlægge en opvarmningssekvens til næste undervisningsgang.

Atletikken har også en alsidighed i forhold til disciplinernes bevægelsesmæssige forskelligheder, æstetiske udtryk og afviklingsform. Yderligere kan udøverne både have fokus på forbedring af tekniske færdigheder samtidig med, at der er et element af leg. Atletik bør derfor forstås som både motoriske udviklende, alsidig, legende, æstetetisk og historisk/kulturel skabende. 

Man kan anskue atletik ud fra tre forskellige dimension ”atletik som leg, atletik som grundform og atletik som sport (Rønholt og Peitersen 2008). 

Atletik som leg har fokus på det legende og på at stimulere elevernes løbe-, kaste- og spring-færdigheder gennem forskellige aktiviteter. Der er fokus på at eksperimentere og udvikle grundlæggende bevægelsesmønstre, og der er mere fokus på processen frem for produktet. Elever i indskolingen vil fortrinsvis befinde sig i denne fase, men alle aldersgrupper kan have gavn af dette fokus.

Atletik som grundform har fokus på at lære eleverne forskellige handlemuligheder inden for forskellige discipliner, det handler om sikkerhedsmæssige hensyn fx i forbindelse med kast og almindelige hensyn i forhold til andre udøvende. Derudover skal eleverne lære atletikdisciplinerne i deres grovform.

Fra mellemtrinnet kan elever påbegynde arbejdet med atletikken som grovform 

Atletik som sport. Oplevelser fra atletikken grundform kan måske åbne elevernes øjne for atletik som sport. Dette vil sandsynligvis ikke foregå i skoleregi, da der i denne fase er fokus på indsigt i træningsmetoder, fysiske og psykiske krav i de enkelte discipliner, gode træningsvaner, kontinuitet i træningsindsats, og læring i at sætte realistiske mål og forfølge egne mål gennem træning samt specialisering og fællesskab (Rønholt og Peitersen 2008) 

De tre dimensioner lægger op til, at der arbejdes med atletik på mange forskellige måder og berettiger både den legende tilgang med vægt på processen, på at eksperimentere, undersøge og skabe, hvilket man fx gør i dogmeatletik (se forløb for 7. klasse) og på mere målrettet arbejde med specifikke discipliner og teknikker. 

I dette forløb skal arbejdet med indholdsområdet ”Løb, spring og kast” bidrage til, at eleverne opnår en udvidet forståelse af de grundlæggende færdigheder og kan beherske en sikker teknik i løbe-, springe- og kasteaktiviteter. Endvidere skal eleverne tilegne sig viden om bevægelsesanalyse, og de skal kunne vise og analysere de enkelte faser i en eller flere discipliner.
Eleverne præsenteres for teori og øvelser vedr. 800 m løb, kuglestød, hækkeløb og længdespring. I forbindelse med øvelserne, skal eleverne anvende digitale værktøjer til at analysere egne og andres bevægelser, med henblik på at kunne reflektere over egne tekniske færdigheder. 
Elevernes færdigheder inden for løb, spring og kast omsættes til en autentisk atletikpraksis, når eleverne som afslutning på forløbet afvikler deres eget klasse-OL. 
De olympiske lege er en stor international sportsbegivenhed med oprindelse i det antikke Grækenland. De olympiske lege har til formål at fremme fred imellem mennesker ved at samles om sporten. Arrangementet omkring de olympiske lege bygger på en række værdibundne traditioner som fx indmarch og udmarch, det olympiske flag, den olympiske fakkel, den olympiske ed, den olympiske hymne og det olympiske motto: ”hurtigere, højere, stærkere”. De olympiske lege er således meget andet en sport og konkurrence.

Siden de første olympiske lege 776 f.Kr., hvor legene kun udgjorde en enkelt konkurrence; knap 193 m kapløb for mænd fra den ene ende af en plads til den anden, har atletik været en del af det olympiske program. I dag er atletik en stor sportsgren på det olympiske program med i alt 47 discipliner for mænd og kvinder (OL 2016, Rio). Atletik handler om at løbe hurtigere, springe højere og kaste og springe længere end konkurrenterne, og man kan derfor sige, at atletik er kropsliggørelsen af det olympiske motto (”hurtigere, højere stærkere”).

De olympiske lege i dette forløb 
I dette forløb lærer eleverne om de olympiske lege i et historisk perspektiv og som en organiseringsform for idrætslige aktiviteter. De arbejder med selv at kunne udvikle og organisere idrætslige aktiviteter, når de forbereder og afvikler deres eget klasse-OL.
Temaet ”idrætten i samfundet” fungerer som en ramme for forløbene de olympiske lege og adventurerace. Eleverne skal derfor ikke præsenteres for et nyt tema, hver gang de begynder på et nyt forløb, men kan arbejde videre med temaet nu i et nyt perspektiv. 

Arbejdet med temaet ”idrætten i samfundet” er med til binde teori og praksis sammen. I dette forløb er det hensigten, at eleverne tilegner sig grundlæggende viden omkring organiseringsmuligheder for idrætsudøvelse og samspillet mellem samfund og idrætskultur, når de arbejder teoretisk, undersøgende og reflekterende med tekster og øvelser knyttet til de olympiske lege og danske idrætsorganisationer. Endvidere er det hensigten, at eleverne gennem teoretiske tekster, tilegner sig viden om normer, værdier og etik i idrætskultur, og at de desuden får erfaring med at udvikle egne normer og værdier gennem arbejdet med klassen eget OL.

I dette forløb er det oplagt at arbejde med sportens konkurrenceelement og klassens kultur omkring det at tabe og vinde. 

Lektion 1-2

Øvelserne i lektion 1+2 veksler mellem fælles arbejde i klassen og arbejde i grupper på 3-5 personer. Der er lagt op til en fælles introduktion af forløbet og forløbets læringsmål. Eleverne skal gruppevis undersøge og analysere, hvilke normer og værdier der er knyttet til traditionerne for de olympiske lege, og klassen udarbejder en fælles Padlet, der skal skabe overblik over den viden, grupperne har indsamlet. 800 m løbet udføres i fællesskab i klassen, men der løbes i hold af 9 personer. De, der ikke løber, hjælper med at tage tid og heppe.

Lektion 3-4

Øvelserne i lektion 3+4 veksler mellem fælles arbejde, arbejde i grupper og pararbejde. Der er lagt op til en fælles diskussion i klassen omkring snyd og doping, og i grupper på 4-6 personer (lige antal) skal eleverne lave en øvelse, der har til hensigt at give eleverne praktisk erfaring med, hvordan snyd kan påvirke konkurrencen. Parvis skal eleverne arbejde med teknikken i kuglestød. Det anbefales, at bevægelserne vises og forklares for eleverne forud for pararbejdet. Eleverne opfordres til at bruge videooptagelser til at analysere deres bevægelser. 

Lektion 5-6

Øvelserne i lektion 5+6 veksler mellem makker-, fælles- og gruppearbejde. Fælles påbegynder klassen arbejdet med organisering af klasse-OL. I grupper på 3-5 personer arbejder eleverne med teknikken i hækkeløb og start fra startblok. Det anbefales, at bevægelserne vises og forklares for eleverne forud for pararbejdet. Eleverne opfordres til at bruge videooptagelser til at analysere deres bevægelser.


Lektion 7-8

Øvelserne i lektion 7+8 veksler mellem makker- og fælles arbejde. Det fælles arbejde med organisering af klasse-OL fortsættes, og der laves aftaler for, hvordan arrangementet afvikles. I fællesskab arbejder klassen med teknikken til længdespring. Det anbefales, at bevægelserne vises og forklares for eleverne forud for det praktiske arbejde. Eleverne opfordres til at bruge videooptagelser til at analysere deres bevægelser. Der er lagt op til, at eleverne skal lave en bevægelsesanalyse af længdespringet og beskrive de vigtigste muskelgrupper. De kan med fordel genlæse teksten om bevægelsesanalyse i forløbet Spring og bevægelsesanalyse. Eleverne kan finde den nødvendige viden i opslag 16: Olympiske discipliner: længdespring.

Lektion 9-10

I lektion 9+10 er der fokus på afvikling af klasse-OL og evaluering. Evalueringsopgaverne kan evt. gives som hjemmearbejde og derpå samles op i fællesskab i klassen.

Timeouts

Timeouts kan være en måde at få skabt struktur omkring det teoretiske arbejde. En timeout bør være mellem 5-15 min. og kan tænkes ind, når det virker naturligt fx før/efter en øvelse, og når der sker et skifte i indholdet. 

Ved ”timeout” samles klassen om teori eller refleksioner. Det kan fx være refleksioner i forhold til at tage stilling til temaet i forbindelse med den øvelse, de netop har lavet. Eleverne trænes i at formulere sig samt at anvende de faglige begreber mundtligt. Endvidere fungerer timeouts som formativ evaluering gennem forløbet, hvor læreren bl.a. har mulighed for at få indsigt i elevernes udbytte på vej mod målet.

Hjemmearbejde

Det anbefales, at eleverne læser teksterne hjemme, forud for undervisningen. Alternativt kan der afsættes tid i løbet af timen. Endvidere kan det forventes, at eleverne skal bruge lektietid uden for undervisningen i forbindelse med planlægning af klasse-OL.

Forløbet lægger op til, at eleverne arbejder med at organisere deres eget klasse-OL. Omfanget af klasse-OL kan evt. udvides til eksempelvis et arrangement for flere årgange, eller det kan reduceres i forhold til midler og tid til rådighed. Arbejdet kan med fordel gøres tværfagligt, for på den måde at brede arbejdet ud over flere lektioner, eller det kan tænkes ind i en emne-/flexuge. Et eksempel på tværfagligt arbejde kunne være, at eleverne får til opgave at lave et flag, der symboliserer de normer og værdier, som de i fællesskab har formuleret for klasse-OL. Arbejdet kan fx laves i valgfagstimer som design eller billedkunst - eller som en del af den understøttende undervisning. En gruppe elever kan også få til opgave at tage et foto, lave et interview og efterfølgende skrive en reportage fra begivenheden, som en tværfaglig opgave i faget dansk, eller som en del af den understøttende undervisning.
For at gøre afviklingen af klasse-OL mere autentisk, kan klassen evt. inddeles i grupper/lande, som hver stiller op med én eller flere deltagere i hver disciplin. 
Padlet
Padlet er et værktøj, der kan bruges som en digital opslagstavle. Alle elever kan tilgå ”tavlen” og alle kan tilføje noter og redigere på samme tid. Brugen af Padlet i dette forløb skal give et fælles overblik over idéer og aftaler. Fordelen er, at padletten gemmes og kan anvendes/redigeres undervejs i forløbet.
Padlet kan bruges på de fleste digitale enheder og kan hentes på skoletube.dk eller på www.padlet.com (gratis prøveperiode på 30 dage).

Apps
Eleverne opfordres til at anvende ”CMV free” eller ”Hudl” til at optage og analysere deres bevægelser i forbindelse med det praktiske arbejde med teknikken i kuglestød, hækkeløb og længdespring. I begge apps er det muligt at afspille optagelserne i slowmotion samt at skrive og tegne direkte på billedet. I Hudl kan eleverne sammenligne videoer og dele optagelserne med andre brugere.


Som redskab til den fælles gruppeproces opretter hvert enkelt gruppemedlem et fælles indlæg i sin egen logbog. Det er muligt at kun et medlem opretter et indlæg, som derefter deles med resten af gruppens medlemmer.

Logbogen fungerer som fælles notat- og refleksionsindlæg i forhold til temaet ”idrætten i samfundet”, og den fungerer som huskeindlæg i forhold til det kropslige arbejde. Dels til at huske de resultater, som eleverne vil gemme og evt. senere sammenligne med nye resultater, dels til at huske det færdige produkt, som så kan danne baggrund for et evt. kommende prøvearbejde. 

Eleverne kan lægge deres videooptagelser og i-ark ind i logbogen. På denne måde samler eleverne deres produkt og refleksioner. Det er ikke nødvendigt at lægge i-ark ind i logbogen, da de automatisk gemmes på elevens uni-login, men for nogen kan det give god mening at samle det hele et sted.
Logbogen er elevens personlige skriveværktøj og er oplagt til noter, refleksioner og diskussioner, som ikke nødvendigvis skal deles med læreren. Logbogen kan samtidig fungere som et portfolie, der præsenterer elevens arbejde og udvikling. Eleven vælger selv, hvilket indhold der skal være tilgængeligt for lærer og andre.

Logbog fra Skoleblogs.dk

Hvis jeres skole har SkoleTube, anbefales det, at hver elev opretter sin egen logbog, med udgangspunkt i den prædefinerede logbog som Skoletube og idræt7-9.gyldendal.dk har designet. En logbog oprettes ved at bruge dette link og logge på med Uni-Login. Når eleven har logget ind, skal han vælge et domænenavn, som danner udgangspunkt for logbogens helt egen URL. Linket til logbogen findes også på de blå fugle i øvelser med logbogsarbejde. Se fx her. Eleven skal kun oprette logbogen en gang og skal fremover tilgå logbogen ved at skrive logbogens URL i browservinduet.

Eleven er selv administrator på logbogen og kan vælge, hvilket indhold der skal være offentligt. Det er desuden muligt for eleven at ændre logbogens udseende.

Logbogen er udstyret med kategorier tilsvarende fagportalens. Derved kan elevens indlæg sorteres efter indholdsområder og forløb. Eleven kan selv oprette ekstra kategorier, fx til bestemte gruppekonstellationer.

Al administration foregår via "Kontrolpanelet", hvor eleven primært skal bruge menuen "Indlæg". Herfra oprettes og redigeres både indlæg og kategorier.

Hvis I ikke har SkoleTube og Skoleblogs

Der findes et udvalg af gratis blogplatforme. Det anbefales dog, at I vælger én service til klassen. De to mest brugervenlige og populære blogservices er WordPress og Blogger:  

WordPress er gratis, så længe bloggen hedder .wordpress.com efter den brugervalgte blogtitel. I løbet af fire trin, gives bloggen et navn og et tema, hvorefter man er klar til at oprette indlæg.
Elevens blog får adressen:
selvvalgt_titel.wordpress.com

Blogger er Google's blogservice, og man skal derfor logge ind med - eller oprette - en Google-bruger. Ligesom med WordPress vælger man en titel og et tema til sin blog og er derefter klar til at skrive.  Elevens blog får adressen: selvvalgt_titel.blogspot.com