Olympiske discipliner: Længdespring

Længdespring har været en atletikdisciplin på det olympiske program siden det første moderne ol i 1896. Først var det kun mændene, der dystede i længdespring, men i 1928 fik kvinder også lov til at dyste i længdespring til ol. I længdespring vinder den, der kan springe længst uden at overtræde. Springet måles efter den bagerste kropsdel, der l ander i sandet.

Bevægelserne i længdespring kan deles op i 4 faser: tilløb, afsæt, svæv og landing.

Nederste under figurerne står der fra venstre: Tilløb, afsæt, svæv og landing. Øverste står der fra venstre: Løbestil som sprint. Sæt af på et ben, lille stemstilling(flad fod). Træk med modsatte arm frem og op. Sving bagerste ben (lår) kraftigt fremefter. Hold forreste ben oppe, og før bagerste ben frem til forreste. Land med begge ben fremme foran kroppen. Bøj ned, og før armene fremefter, så du ikke falder på enden.

Tilløb
I tilløbsfasen gælder det om, at opnå så høj fart som muligt. Undgå at bremse op! Farten skal nemlig overføres til springet. I skal fokusere på at holde overkroppen ret, løfte knæene og gradvist øge farten i tilløbet, så I opnår maksimal hastighed til sidst. Tilløbet slutter med en treskridtsrytme, hvor det sidste skridt er afsættet.

Afsæt
Det sidste skridt i tilløbet kaldes for et ”stemskridt”. Stemskridtet gør, at kraften fra tilløbet bliver overført til bevægelsen opad i afsættet. I udfører stemskridtet ved, at I aktivt ”trykker” foden ned og bagud i underlaget. Efter stemskridtet svinger I hurtigt det andet ben (svingbenet) op i et højt knæløft til låret er næsten vandret. Overkroppen skal I stadig holde lodret.De vigtigste muskler, I aktiverer i afsættet er den firhovede knæstrækker (lårmusklen), den store sædemuskel og lægmusklerne.
Svæv
I svævefasen skal svingbenet holdes oppe. Samtidig trækker I afsætsbenet op under kroppen og fremad til svævebenet. Herved aktiverer I hoftebøjeren. Med begge arme trækker I fremad og opad og aktiverer på den måde I den forreste del af deltamusklen (i skulderen) og den store brystmuskel.

Landing

I landingsfasen skyder I begge ben frem foran kroppen. Herved aktiverer I den firhovede knæstrækker (lårmusklen) og skinnebensmusklerne. Læn overkroppen fremover, og stræk armene langt fremad. Det gælder om ikke at falde tilbage i sandet, da det er den bagerste kropsdel, der lander i sandet, som tæller.Når I lander i sandet, fjedrer I i benene, så landingen bliver blød. I denne del af bevægelsen aktiverer I de samme muskler som i afsættet. Forskellen er, at musklerne denne gang arbejder koncentrisk. Det betyder, at de ”holder igen”.