Organisering af idræt i Danmark

Idræt i Danmark er organiseret i forskellige ”afdelinger”. Afdelingerne er inddelt i en slags demokratisk hierarki. I hver ”afdeling” sidder en bestyrelse, som på demokratisk vis skal tage afgørende beslutninger og bestemme, hvilke regler der skal gælde .
Øverst fra venstre står der DIF og DGI.  Under DIF står der i første kasse: Forbund/union. (61 specialforbund og unioner) Fx ( Dansk Boldspils-Union og Dansk Håndbold forbund).  I næste  kasse står der: Klub/forening. Fx Boldklubben FREM, Frederikshavn Kajakklub. I nederste kasse står der: Afdeling Fx(ungdom/senior/elite).   Under DGi står der i første kasse: Landsdelsforeninger (14 landdelsforeninger) Fx DGI Bornholm og DGI Fyn. I næste  kasse står der: klub/forening. Fx Gynmastikforeningen Gefion, Brønderslev rideklub. I sidste kasse står der: Afdeling Fx (ungdom/senior/elite).
DIF
Danmarks Idræts Forbund (DIF) har eksisteret siden 1896. Til at starte med var DIF en organisation for foreninger, der bl.a. skulle sørge for, at der var fælles regler for amatør- og konkurrenceidræt i Danmark. I begyndelsen var der 18 foreninger og én union (Dansk Boldspil-Union; DBU) under DIF. Senere blev foreningerne samlet under forbund, og DIF blev i stedet en organisation for forbund og unioner. I dag er der 61 specialforbund og unioner under DIF. 
Det er ikke længere DIF, der laver fælles regler for amatør- og konkurrenceidræt. Det er i stedet hvert enkelt specialforbund, der laver reglerne for deres egen idræt.
DIF’s hjemmeside, kan I se og læse om de forbund og unioner, der hører under DIF i dag


I 2015 havde DIF 1.908.867 medlemmer fordelt på 9046 foreninger.
DIF er den eneste bredde- og eliteorganisation i Danmark. DIF arbejder for at skabe gode forhold for breddeidrætten i Danmark ved fx at tilbyde uddannelse til de trænere, ledere og andre frivillige i foreningerne. Derudover arbejder DIF bl.a. for at sikre eliteidrætten i Danmark. Derfor har DIF skabt en talentudviklingsordning, som betyder, at de støtter arbejdet med talentudvikling i de forskellige forbund. På den måde er de med til at hjælpe fremtidens eliteidrætsudøvere i deres udvikling. 

DIF’s bestyrelse er national olympisk komite for Danmark. Det betyder, at DIF er ansvarlig for Danmarks deltagelse ved de olympiske lege. DIF står for at udtage de idrætsfolk, trænere og ledere, som skal med til de olympiske lege, og de står for alt det praktiske, som fx transport og beklædning. DIF arbejder også med at udbrede den olympiske idé i Danmark.
DGI
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er Danmarks næststørste idrætsorganisation med mere end 6300 foreninger og ca. 1.500.000 medlemmer. DGI’s formål er grundlæggende at styrke den folkelige idræt med vægt på de frivillige foreninger. DGI blev stiftet i 1992 og består af 14 landsdelsforeninger.
Her kan I se og læse om de 14 landsdelsforeninger:
DGI arbejder for at styrke foreningslivet i Danmark. Det er en vigtig del af DGI’s arbejde at få flere til at arbejde frivilligt i idrætsforeningerne. Rigtig mange foreninger har frivillige trænere og holdledere. De gør et stort stykke arbejde for foreningen og uden dem, kan mange af foreningerne ikke klare sig. DGI arbejder også for at få flere til at være fysisk aktive og flere til at melde sig ind i en idrætsforening. 
Team Danmark
Team Danmark er en organisation, der varetager og udvikler eliteidrætten i Danmark. Team Danmark sætter mål og udtænker strategier for, hvordan danske atleter kan skabe gode resultater ved EM, VM og OL.

DOK
Danmarks Olympiske Komité (DOK) var en selvstændig organisation, der stod for den danske deltagelse til OL fra 1905-1993. Med tiden blev de enkelte idrætsforbund bedre til selv at udvikle eliteidrætten, og da Team Danmark blev dannet i 1984, var det snart ikke nødvendigt at have DOK. Derfor blev DOK en del af DIF i 1993.
1) DIF og DGI samarbejder
Selvom DIF og DGI konkurrer om at få medlemmer til deres foreninger, aftalte de i 2015 at arbejde sammen om et fælles projekt. Projektet hedder ”Bevæg dig for livet – 25-50-75”. 
  • Undersøg, hvad målet eller ”visionen” for 25-50-75 er.
  • Skriv i logbogen, hvad I fandt ud af.
2)    Eliteidræt og folkeidræt
Hele klassen.

Diskuter de værdier, der lægger til grund for hhv. eliteidræt og folkeidræt. 
  • Hvilke værdier bygger eliteidræt på?
  • Hvilke værdier bygger folkeidræt på?
  • Tag stilling til, hvilken retning I selv hælder til og argumenter for hvorfor.