Start fra startblok / Sprintstart

Sprintstart bliver anvendt i atletikdisciplinerne sprint og hækkeløb. I andre løbekonkurrencer starter løberne stående.

Fra venstre mod højre står der: På pladserne, færdige, løb

På pladserne (billedet til venstre)
Sæt pege- og tommelfingre parallelt med startlinje, armene er lodrette, bageste knæ er i underlag, ca. ud for forreste fods hæl, hovedet er afspændt og vægten fordelt mellem knæ og hænder.

Færdige (billedet i midten)
Løft hoften over skulderhøjde, og se lidt frem. Fordel vægten på armene, og pres fødder mod startblokkene.

Løb (billedet til højre)
Før det bageste ben hurtigt frem, og stræk derefter det forreste ben helt igennem. Hold hovedet i forlængelse af kroppen, brug kraftig armtræk, og sørg for at bevæge modsat arm af bageste ben. De første 4-5 skridt er brede, og kroppen holdes lavt nede. Kig ned i jorden.


Løbestil
I sprint er det vigtigt at lande på fodballen, det vil sige det bløde stykke mellem svang og tæer, rul herefter ned mod hælen, mens det andet ben kommer frem og op. Løft hælen og bagerste ben strækkes jo mere forreste ben kommer frem. Forreste bens fodballe lander nu i underlaget, samtidig med at bagerst ben bøjes. Herefter starter det hele forfra nu med modsatte ben. Sørg for at trække godt med armene, og kig lige frem.