Håndstand

 1) Håndstand
Grupper på 3 personer. 

Forøvelser
  • Løft til håndstand. I skiftes til at bære hinanden op fra håndliggende til håndstand. Når I skal løftes op, skal I spænde i hele kropsstammen. Kig ned mellem hænderne på gulvet (knejsenakke), når I står på hænder. Husk at støtte hele vejen op og ned.

  • Gå baglæns med fødderne op ad en ribbe til I er helt strakte. Maven vender mod ribben. Til en start kan I bare gå lidt op og mærke vægten på armene. Brug modtager til at støtte jer, så I ikke falder væk fra ribben.
  • Lav håndstand op ad en ribbe eller væg. Brug modtager til at hjælpe jer op, løfte hoften og strække benene. Modtageren kan også bruges til at holde stillingen ind mod ribben, og til at holde igen på hoften, når benene svinges ned.
  • Hvis I har problemer med at spænde i kropsstammen, er det en god idé at lave øvelserne her.

Håndstand

  • I skal nu lave håndstand med modtagning. 
  • Træd et skridt frem, og søg langt frem med hænderne i gulvet. Sving benene op et ad gangen. Find balancen med kropsspænding i hele kropsstammen. Kig ned mellem hænderne (knejsenakke), og stræk armene. Skub imod gulvet, så skuldrene kommer op om ørerne.
  • Optag undervejs jeres arbejde med håndstand på video, og hjælp hinanden med at se, om der er kropsspænding og balance.
  • På videoen kan I se, hvordan I skal udføre øvelsen.

Modtagning 

  • Gå sammen i grupper på tre. A gør klar til at lave håndstand. B står i en god bred grundstilling med det ene ben foran det andet. B er koncentreret og står tæt på udøveren. B tager fat med begge hænder om hofterne på A og kan herfra hjælpe med bevægelsen op. B lader A læne benene mod sin skulder, hvis det er nødvendig. C hjælper A med at spænde op i hele kropsstammen, strække armene, og se ned mellem hænder. 

Evaluer din bevægelseskoletube fugl
Grupper på 3 personer.
  
  • Udfyld i-arket ”Håndstand”. I kan evt. optage jeres bevægelse på video og lægge det ind i jeres logbog evt. sammen med en pdf af eller et link til det udfyldte i-ark.


Håndstand Klik på hånden for at åbne i-arket.